Om Wood Junkie // Wood Frame Studio

Interiør i absolut topkvalitet. Wood Junkie er en dansk møbellinje fra 2014 – et samarbejde mellem møbelsnedker Jonas Jensen og hans far, Henrik Jensen. Samarbejdet indledtes med en fælles vision om at skabe et brand, der afspejler tidløse møbler med nordiske traditioner, smukke detaljer og mulighed for, at forbrugeren kan interagere med designet.


Wood Junkie fokuserer på det stilrene samt minimalistiske udtryk og passer perfekt til den moderne bolig, der søger et maskulint, råt og stadig yderst elegant look uden at gå på kompromis med funktionalitet. Møbellinjen afspejler Jonas Jensens unge sind og øje for æstetikken – udover det raffinerede design, har kreationerne høj funktionel kvalitet.

Alle produkter fremstilles på snedkeriet i Ikast, her drives også køkken og boligindretnings brandet Wood Frame Studio - Her designes og fremstilles alt til boligen, køkken, bad og garderobe mm.